Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Hvor stor er min risiko for hudallergi?

Al hud er sårbar hud, og derfor har alle også risiko for at udvikle hudallergi. Dog vil der være nogle faktorer, der kan øge risikoen.

Din risiko for at udvikle hudallergi afhænger udelukkende af, hvor meget din hud kommer i kontakt med allergifremkaldende stoffer. Jo mere kontakt din hud har, jo større er risikoen. Det har derimod ingen betydning, om du har eller ikke har andre allergier i forvejen. Og man arver ikke en hudallergi. Det betyder, at du faktisk selv kan være med til at forebygge, at hudallergi opstår.

Har du eksem i forvejen, skal du være særligt opmærksom på hudallergi. Ved eksem er hudens overflade tør, måske skællet og med bittesmå revner. Det betyder, at allergifremkaldende stoffer nemmere kan trænge ind i huden, hvor de kan aktivere immunforsvaret og fremkalde hudallergi.

Link har jeg mon hudallergi?

Irritation eller allergi?

Eksem kan skyldes hudirritation eller hudallergi, og det kan være svært at se forskel på de to.

Hudirritation, også kaldet irritativt eksem, kan opstå med det samme eller efter længere tids påvirkning. Hvis du fx ofte vasker hænder med vand og sæbe og derved udtørrer huden, kan du risikere at få irritativt eksem.

Link nybagt mor og eksem

Det kan også være, at du på jobbet håndterer fødevarer, hvor saften og syren fra fx grøntsager og fisk irriterer huden, eller at du arbejder med skæreolier, smøremidler eller byggematerialer, som giver eksem.

Hudallergi, som giver allergisk eksem, kan opstå, hvis du er i kontakt med allergifremkaldende stoffer. Der kan være allergifremkaldende stoffer i mange af de produkter, du kommer i kontakt med i løbet af en dag, både privat og på jobbet.

En af de helt store syndere i forhold til hudallergi er parfume, da der er tilsat parfume i mange af de produkter, vi anvender dagligt. Det kan fx være i dine plejeprodukter, i vaskemidler og rengøringsmidler. En anden stor synder er konserveringsmidlet MI, som er meget allergifremkaldende. MI kan anvendes i mange sammenhænge, både i shampoo, sæbe, rengøringsmidler og i maling.

Link til Den Blå Krans

 

Web Content Display Web Content Display

Det betyder noget for din risiko

Din risiko for at få hudallergi øges, jo længere tid du er i kontakt med allergifremkaldende stoffer, men det har også betydning, hvor ofte du kommer i kontakt med stoffet.

Det betyder derfor noget, hvilke slags produkter du bruger. Er det en fugtighedscreme, som skal blive på huden hele dagen, eller er det en shampoo, som du vasker ud med det samme? Er det produkter, du bruger året rundt, eller er det et produkt, som bruges ved sjældne lejligheder?

Bruger du ofte produkter, der er længe på huden, øger du din risiko for at udvikle hudallergi.

Nogle produkter bruger man på områder, hvor huden er tynd og derfor mere følsom, eller hvor miljøet er fugtigt, og huden mere sårbar. Det gælder fx for deodoranter, hvor stofferne fra produktet sidder på huden i lang tid og i et fugtigt miljø. Det øger risikoen for at udvikle hudallergi.

Det betyder også noget, om et allergifremkaldende stof indgår i stærke eller svage koncentrationer i et produkt. Eksempelvis kan et industriprodukt brugt på jobbet, med en stærk koncentration af et allergifremkaldende stof, igangsætte en allergi, hvorefter et hudplejeprodukt med samme stof, bare i en svag koncentration, kan udløse allergisk eksem.

Har du først fået hudallergi, er det for resten af livet, så derfor kan det godt betale sig at vælge produkter med omtanke og passe på din hud.

 

Web Content Display Web Content Display

 

Web Content Display Web Content Display

Ved at blive medlem eller give et bidrag støtter du vores arbejde med hudallergi og eksem, og vores kamp for blandt andet hurtigere udredning, øget forskning og generelt større fokus.

Web Content Display Web Content Display

Har du spørgsmål til hudallergi eller hud generelt?

Så ring til vores Rådgivning, hvor kyndigt fagpersonale kan svare på dine spørgsmål man-fre kl. 9-12 og ons kl. 16-18

43 43 42 99

Web Content Display Web Content Display

 

Web Content Display Web Content Display

Støt vores arbejde
mod hudallergi

Støt med et valgfrit beløb

47900