Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Har jeg mon hudallergi?

Huden klør. Den er tør, rød og skællende. Måske har du små blærer, sår eller revner. Kan det være hudallergi?

Hvis du har eksem med gener som kløe, rødme og skældannelse kan det skyldes hudallergi eller hudirritation, der under én betegnelse kaldes kontakteksem, fordi eksemet skyldes hudens kontakt med noget.

Ved hudallergi er eksemet allergisk og reagerer ved kontakt med allergifremkaldende stoffer som fx parfume, mens eksemet ved hudirritation er irritativt og reagerer ved kontakt med fx vand og sæbe. Uanset om eksemet er allergisk eller irritativt er det vigtigt, at du hurtigt får gjort noget ved det. For jo tidligere i forløbet, du sætter ind med undersøgelse, forebyggelse og behandling, jo bedre.

Hvad skal du være opmærksom på?

Både ved et allergisk og et irritativt eksem ses symptomerne oftest på hænderne, men faktisk kan det forekomme overalt på kroppen, hvor du er i kontakt med noget, du ikke kan tåle.

Ved allergisk eksem kan huden blive rød, kløende, få knopper, og der kan evt. komme blærer i huden efter udsættelse for det allergifremkaldende stof. Reaktionen tager oftest flere timer og op til cirka 48 timer. Enkelte gange kan reaktionen dog komme med det samme. Det betyder altså, at der kan gå flere døgn fra du har været i kontakt med det stof, du er allergisk overfor, til eksemet viser sig

Ved irritativt eksem, bliver huden også rød og kløende, eventuelt med knopper og blærer. Ved irritativt eksem er hudbarrieren ødelagt på grund af hudirriterende stoffer, og eksem kan opstå med det samme eller efter længere tids påvirkning fx i forbindelse med hyppig håndvask.

Det kan være svært at se, om et eksem skyldes hudallergi eller hudirritation. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvad eksemet skyldes, så du bedre kan tage dine forholdsregler og undgå det, der fører til eksemet.

Hudlægen kan hjælpe dig

En hudlæge kan være med til at afgøre, om du har hudallergi, eller om du har eksem på grund af hudirriterende stoffer.

Hvis hudlægen har mistanke om hudallergi, kan han/hun udføre en lappetest. En lappetest er en plastertest, som udføres på ryggen. Der testes typisk for en lang række af stoffer, som er kendt for at give hudallergi, herunder parfumestoffer, visse konserveringsmidler og metaller som fx nikkel.

Hvis du har reaktion på huden efter testen, vil hudlægen vurdere relevansen af testresultatet, og afgøre om det har en betydning for dit eksem. Fremadrettet er du nødt til at undgå hudkontakt med de stoffer, som du eventuelt er allergisk overfor.

Link Den Blå Krans

Hvis hudlægen mistænker, at dit eksem er opstået på grund af hudirriterende stoffer, kan det være en mulighed at forsøge at ændre vaner og adfærd for at undgå eksem. Du kan for eksempel passe på din hudbarriere ved at pleje huden med fede uparfumerede cremer, og beskytte din hud på hænderne med handsker både ved vådt arbejde og ved arbejde som kan give slitage, fx havearbejde. 

Link http://eksem.astma-allergi.dk/kontakteksem/undersoegelse

 

Børneeksem

Eksem i huden kan også skyldes en tredje årsag. En meget hyppig årsag til eksem, er nemlig hudsygdommen børneeksem, også kaldet atopisk eksem.  Arv og miljø spiller en rolle for, at nogle udvikler børneeksem og de fleste med børneeksem har forældre eller søskende, der har eller har haft høfeber, astma eller børneeksem.

 Link: http://eksem.astma-allergi.dk/boerneeksem

Web Content Display Web Content Display

Ved at blive medlem eller give et bidrag støtter du vores arbejde med hudallergi og eksem, og vores kamp for blandt andet hurtigere udredning, øget forskning og generelt større fokus.

Web Content Display Web Content Display

Har du spørgsmål til hudallergi eller hud generelt?

Så ring til vores Rådgivning, hvor kyndigt fagpersonale kan svare på dine spørgsmål man-fre kl. 9-12 og ons kl. 16-18

43 43 42 99

Web Content Display Web Content Display

 

Web Content Display Web Content Display

Støt vores arbejde
mod hudallergi

Støt med et valgfrit beløb

47900