Web Content Display Web Content Display

’Det behøver jo ikke dufte for at være rent’

Mie Bierrings fra Rødovre er mor til tre børn på tre måneder, fire og seks år. I det daglige er hun og hendes mand meget bevidste om at passe godt på deres børns hud. De gør, hvad de kan, for at forebygge hudallergi.

En ny undersøgelse viser, at 16,5 procent af børn under 18 år har hudallergi, og har man først fået hudallergi har man det for livet. Risikoen for hudallergi kan dog minimeres, hvis man tænker over, hvad man udsætter sit barns hud for.

Link Gode råd børn

Det ved Mie Bierrings godt. Derfor er hun meget bevidst omkring, hvordan hun bedst muligt passer på sine børns hud. Det har været et helt naturligt valg for hende, fordi hun også passer på sin egen hud og har gjort det i mange år.

- Siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg været meget bevidst om, hvilke produkter jeg bruger. Det er vigtigt for mig at vide, at jeg har gjort, hvad jeg kan, for at forebygge hudallergi. Og der er allergimærket Den Blå Krans en stor hjælp, fordi så ved jeg, at jeg træffer et godt valg, siger den 33-årige mor, der til dagligt arbejder som audiologopæd.

Link Blå Krans

Hun synes heldigvis, at det bliver nemmere og nemmere at finde produkter med allergimærket Den Blå Krans til forskellige formål, fx vaskemiddel, sæbe, shampoo og rengøringsmidler.

- Det er overhovedet ikke et svært valg at tage at gå efter allergimærkede varer – og min mand er også blevet opmærksom på forebyggelse, efter at han mødte mig, fortæller Mie Bierrings.

Link mænd

Bliv medlem af Astma-Allergi Danmark og få bl.a. fortrinsret på vores populære, gratis eksemskoler.

Et medlemskab koster 225 kroner årligt, og du kan tilmelde dig her.

Familien tager egne produkter med på ferie

Udover at være et forebyggende valg her og nu, håber Mie Bierrings også, at hendes opmærksom på god hudpleje og produkter uden allergifremkaldende stoffer vil blive en vane videre i børnenes voksenliv.

- Jeg tænker meget over, hvordan jeg kan passe på deres hud, og det er også vigtigt for mig at være et godt forbillede. Jeg håber, de får nogle gode og sunde vaner med hjemmefra – også når det gælder plejen af deres hud. Så jeg håber da, at de vil tage det med videre, siger hun.

Hun tilføjer, at børnene er så vant til et duftfrit hjem, at de undrer sig, hvis de er et sted, hvor håndsæben dufter. 

- Det behøver jo ikke at dufte af parfume for at være rent – uanset om det er vasketøj eller håndsæbe. Jeg oplever ret ofte, at folk har en opfattelse af, at duften er ensbetydende med, at det er rent. Men det er jo en misforståelse.

Det er ikke kun i hjemmet, at Mie Bierrings og hendes mand er opmærksomme på, hvilke produkter de bruger. Skal de nogle steder hen, på weekendture eller rejser, tager de deres egne produkter med for at undgå en eventuel parfumeret sæbe på et hotel.

Link til Blå Krans og udlandskort

- Det kan måske virke besværligt, men for os giver det god mening – både i forhold til forebyggelse, men også fordi jeg hurtigt får tør hud, udslæt og kløe, hvis jeg bruger produkter med parfume, slutter hun.

 

Web Content Display Web Content Display

Ved at blive medlem eller give et bidrag støtter du vores arbejde med hudallergi og eksem, og vores kamp for blandt andet hurtigere udredning, øget forskning og generelt større fokus.

Web Content Display Web Content Display

Har du spørgsmål til hudallergi eller hud generelt?

Så ring til vores Rådgivning, hvor kyndigt fagpersonale kan svare på dine spørgsmål man-fre kl. 9-12 og ons kl. 16-18

43 43 42 99

Web Content Display Web Content Display

 

Web Content Display Web Content Display

Støt vores arbejde
mod hudallergi

Støt med et valgfrit beløb

47900