Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Den med særlig risiko

Har du atopisk eksem, har du større risiko for at udvikle hudallergi.

 

- I hverdagen tænker jeg meget over, hvordan jeg passer på min hud. Jeg har haft atopisk eksem, siden jeg var to år, men den tidlige kontakt til min hudlæge har gjort, at der nu er styr på det.

Jeg er pilot og befinder mig i meget tørre luftlag, og min hud skal jo holde en vis fugtighedsbalance. Så jeg har altid en lille fugtighedscreme i lommen og prøver at være på forkant, selvom det kan være svært.

- Mads Bech, 25 år

 

Fakta om hudallergi

Her kan du finde fakta om hudallergi og bl.a. få svar på spørgsmål om forekomst, forebyggelse og behandling.

 
 

Hvad siger eksperten?

Christian Avnstorp

Der er flere grunde til at passe på huden
- I Danmark har 20 procent af befolkningen atopisk eksem, også kaldet børneeksem. Det viser sig ofte i spædbarns- og børneårene. Mange vokser fra det, men hos nogle varer eksemet ved i ungdommen og voksenalderen.

 

Huden er normal en god tæt barriere, men har du eksem er hudbarrieren mere åben. Det betyder, at de kemiske stoffer nemmere kan trænge igennem huden og måske give hudallergi. 

 

Hvis man har eksem, så har man en dårligere hudbarriere, og en øget risiko for at have hudallergi. Gode vaner med hudbeskyttelse og brug af fugtighedscremer kan det være fornuftigt. Vælg gerne cremer uden parfume og andre allergifremkaldende stoffer. . 

 

Der findes fx en lang række hudplejeprodukter med Den Blå Krans, men nogen med atopisk eksem oplever, at de ikke kan få behandlet eksemet ned. De skal være opmærksomme på, om de eventuelt også har udviklet en hudallergi. Det kan en hudlæge undersøge. Og måske viser det sig, at ens plejeprodukter så skal udskiftes.

- Christian Avnstorp, Speciallæge, dr.med, PhD

 

Gode råd fra Astma-Allergi Danmark

1. 1. Risikoen for at have hudallergi er større, når du har atopisk eksem. Brug fede cremer med Den Blå Krans.
Læs mere om fede cremer her

2. Tænk over dit erhvervsvalg, hvis du har sårbar hud.
Læs mere om risikoerhverv her

3. Pas på din hud både på job og derhjemme.
Læs mere om forebyggelse og pleje her

4. Brug Kemilex for et hurtigt overblik over produkter med Den Blå Krans.
Læs mere om Kemilex her
 

Web Content Display Web Content Display

Om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark er en patientforening, der arbejder for alle jer, der er berørt eller ramt af allergi, høfeber, astma og eksem.

Vores formål er at forebygge, så det ikke sker. Men også at guide og vejlede til en bedre hverdag, når først man har det inde på livet.

Astma-Allergi Danmark står bl.a. bag det internationale allergimærke Den Blå Krans, måling og formidling af Dagens Pollental samt Rådgivningen, der rådgiver danskere inden for allergi, høfeber, astma og eksem.
 

Om Den Blå Krans

Allergimærket Den Blå Krans er velkendt hos de danske forbrugere, og mærket findes nu i mere end 50 lande.

Gennem Den Blå Krans arbejder vi for at gøre det nemmere at finde de produkter, allergikere kan tåle. Samtidig er mærket en god ledetråd for de forbrugere, der vil være forsigtige og forebygge hudallergi.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er Allergimærket Den Blå Krans et af de 16 mærker, som danskerne bør kende, når de køber ind.

 

Web Content Display Web Content Display

Spørg om hudallergi