Web Content Display Web Content Display

Den berørte

Hos dem med hudallergi er huden særlig følsom for det stof, man er allergisk overfor. Og har man først hudallergi overfor et stof, øges risikoen for flere.



- Hos os er alt parfumefrit. Plejeprodukter, rengøringsmidler, sæber og vaskemiddel. Men det giver sig selv, da jeg har hudallergi over for parfume.

 

Min hudallergi fylder ret meget i hverdagen. Også fordi det kan være svært helt at undgå fx parfume, som så gør, at jeg får knopper på kroppen, som både klør og brænder på huden. Så jeg skal altid lige tænke tre skridt foran.

- Jette Stabel, 37 år

 

Fakta om hudallergi

Her kan du finde fakta om hudallergi og bl.a. få svar på spørgsmål om forekomst, forebyggelse og behandling.

 
 

Hvad siger eksperten?

Christian Avnstorp

Én allergi kan føre til flere

- I løbet af livet oplever omkring halvdelen af os at have hudproblemer. I Danmark har 5-10 procent af befolkningen allergi over for parfumer og/eller konserveringsmidler.

 

Undersøgelser har vist, at risikoen for at udvikle yderligere hudallergi over for flere stoffer øges, hvis man i forvejen har allergi overfor et stof. Det kan således altid betale sig at undgå påvirkninger fra allergifremkaldende stoffer.

 

Selvom man allerede er ramt af én allergi, skal man altså stadig være opmærksom på at forebygge flere allergier. Fra studier ved vi også, at særligt kvinder med parfumeallergi har betydeligt nedsat livskvalitet i forhold til kvinder uden parfumeallergi, forklarer han.

 

Flere undersøgelser viser desuden, at livskvaliteten nedsættes, når man har kronisk eksem.

- Christian Avnstorp, Speciallæge, dr.med, PhD

 

Gode råd fra Astma-Allergi Danmark

1. Minimer risikoen for hudallergi. Gå efter produkter med Den Blå Krans. De findes i de fleste dagligvarebutikker.
Læs mere om Den Blå Krans her

2. Brug Kemilex for et hurtigt overblik over produkter med Den Blå Krans.
Læs mere om Kemilex her

3. Tal med din læge og få en behandlingsplan, hvis du kommer i kontakt med et stof, du ikke tåler.
Læs mere om behandling her
 

Web Content Display Web Content Display

Om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark er en patientforening, der arbejder for alle jer, der er berørt eller ramt af allergi, høfeber, astma og eksem.

Vores formål er at forebygge, så det ikke sker. Men også at guide og vejlede til en bedre hverdag, når først man har det inde på livet.

Astma-Allergi Danmark står bl.a. bag det internationale allergimærke Den Blå Krans, måling og formidling af Dagens Pollental samt Rådgivningen, der rådgiver danskere inden for allergi, høfeber, astma og eksem.
 

Om Den Blå Krans

Allergimærket Den Blå Krans er velkendt hos de danske forbrugere, og mærket findes nu i mere end 50 lande.

Gennem Den Blå Krans arbejder vi for at gøre det nemmere at finde de produkter, allergikere kan tåle. Samtidig er mærket en god ledetråd for de forbrugere, der vil være forsigtige og forebygge hudallergi.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er Allergimærket Den Blå Krans et af de 16 mærker, som danskerne bør kende, når de køber ind.

 

Web Content Display Web Content Display

Spørg om hudallergi