Brødkrumme Brødkrumme

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Den opmærksomme

Mange tænker over huden i hverdagen. Både når de plejer den eller køber produkter til sig selv og børnene.



Kia Mygind

- Min opmærksomhed på huden startede, da jeg var gravid med mit første barn. Det var her, jeg blev bevidst om, at der ikke skulle være noget som helst parfume i de produkter, jeg brugte.

Jeg ville gerne have, at alle mine varer var med Den Blå Krans. Jeg køber helst ikke noget med parfume og kigger altid efter Den Blå Krans på produkterne.

- Kia Mygind, 44 år

 

Fakta om hudallergi

Her kan du finde fakta om hudallergi og bl.a. få svar på spørgsmål om forekomst, forebyggelse og behandling.

 
 

Hvad siger eksperten?

Christian Avnstorp

Hudallergi er for livet

- Omkring halvdelen af os vil opleve hudgener i løbet af livet, og hudgener optræder ret hyppigt.

 

Faktisk findes hudallergi hos op til 27 procent af den voksne befolkning i Europa, og det er som oftest parfumer, der er synderen, men også konserveringsmidler, som tilsættes for at forlænge holdbarheden og undgå helbredsrisiko som følge af mikroorganismer i produkterne.

 

Det er med hudallergi som med al sygdom. Hvis man er syg, vil man gerne være rask. Når man har hudallergi følger ofte eksem, og når først man har eksem, kan det være svært at komme af med igen. Gode vaner til at forebygge udviklingen af eksem kan også være en god hjælp.

 

Pas på børnene

- Man kan udvikle allergi på huden hele livet, så det er en god idé at sætte ind tidligt med produkter uden parfume – ikke mindst til børn, som har mange års brug foran sig.

 

Overvej gerne, hvilke produkter du bruger til dine børn. De skal have gode vaner, hvor en af dem er at passe på deres hud. Lær dem at bruge fugtighedscreme, når huden er tør. Også drengene. Tør hud og eksem er lige hyppigt hos drenge og piger.

 

Så det gælder om at gøre det til en cool ting at smøre sig. For det er altid er en god ide at passe på huden. Fra spæd til olding.

- Christian Avnstorp, Speciallæge, dr.med, PhD

 

Gode råd fra Astma-Allergi Danmark

1. Gør det nemt at vælge allergivenlige produkter. Gå efter allergimærket Den Blå Krans, der findes i de fleste dagligvarebutikker.
Læs mere om allergimærket Den Blå Krans her

2. Brug Kemilex for et hurtigt overblik over produkter med Den Blå Krans
Læs mere om Kemilex her

3. Vær opmærksom på, at naturlige eller økologiske ingredienser ikke nødvendigvis er bedre, når det drejer sig om hudplejeprodukter. Disse produkter kan også indeholde allergifremkaldende stoffer som fx parfume.
Læs mere om vores holdning til økologi.
 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark er en patientforening, der arbejder for alle jer, der er berørt eller ramt af allergi, høfeber, astma og eksem.

Vores formål er at forebygge, så det ikke sker. Men også at guide og vejlede til en bedre hverdag, når først man har det inde på livet.

Astma-Allergi Danmark står bl.a. bag det internationale allergimærke Den Blå Krans, måling og formidling af Dagens Pollental samt Rådgivningen, der rådgiver danskere inden for allergi, høfeber, astma og eksem.
 

Om Den Blå Krans

Allergimærket Den Blå Krans er velkendt hos de danske forbrugere, og mærket findes nu i mere end 50 lande.

Gennem Den Blå Krans arbejder vi for at gøre det nemmere at finde de produkter, allergikere kan tåle. Samtidig er mærket en god ledetråd for de forbrugere, der vil være forsigtige og forebygge hudallergi.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er Allergimærket Den Blå Krans et af de 16 mærker, som danskerne bør kende, når de køber ind.

 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Spørg om hudallergi